Kiropraktor i Hillerød

Frank Ferdinandsen D.C.
Anette Pedersen D.C.

Hos Kiropraktor Ferdinandsen får du hurtig og professionel behandling. De mest erfarne kiropraktorer i Nordsjælland, helt i toppen med faglig efteruddannelse. Vi hjælper mennesker i alle aldre til at blive smertefrie og velfungerende

Hvad vi tilbyder?

Hos Kiropraktor Fredinandsen i Hillerød tilbyder vi  behandling for lændesmerter, diskusprolaps og nakkesmerter. Vores erfarne kiropraktorer bruger manuelle teknikker til at lindre smerter, forbedre bevægelighed og fremme heling. Vi er dedikerede til at hjælpe dig med at opnå smertelindring og forbedret livskvalitet gennem vores omhyggelige behandlinger, og laver altid en personaliseret behandlingsplan.

5

Behandling af Lændesmerter

5

Behandling af diskusprolaps

5

Behandling af Nakkesmerter

5

Piskesmæld eller andre skader og uheld

Om dine kiropraktorer i Hillerød 

Frank Ferdinandsen blev uddannet som kiropraktor i 1980 og har efteruddannet sig løbende. Han er autoriseret i USA, Danmark og Frankrig og har praktiseret i Hillerød siden 1981.

Annette Pedersen blev uddannet i England i 1977 og drev en klinik på Frederiksberg i 40 år. Hun er også autoriseret i USA og Danmark og er ligesom Frank specialiseret i klassisk kiropraktik med fokus på biomekanisk dysfunktion.

Kiropraktisk behandling

Kiropraktisk behandling fokuserer på at diagnosticere, behandle og forebygge muskel- og ledsmerter, primært i ryggen og nakken, ved hjælp af manuelle teknikker som rygjusteringer. Denne tilgang sigter også mod at forbedre generel sundhed og velvære gennem arbejde med kroppens struktur med særlig fokus på at optimere nervesystemets funktion.

Online booking

Book en tid online for din næste behandling eller konsultation.

Ofte stillede spørgsmål

3
5
Hvilke typer behandlinger tilbyder vi hos Kiropraktor-Ferdinandsen Hillerød?

Al kiropraktisk behandling går ud på, direkte eller indirekte, at lokalisere og behandle det som hedder en ”vertebral subluxation” (diagnose kode ICD-10: M99) eller det som på et mere mundret dansk kaldes en biodynamisk fejlfunktion.

Det vil sige en tilstand hvor dårlig eller nedsat funktion i et eller flere af rygsøjlens led, forårsager en negativ nervepåvirkning, hvilket kan have konsekvenser for helbredet foruden lokale smerter.

Subluxationer kan opstå i alle rygsøjlens led, og i alle aldre fra spædbørn til meget gamle mennesker. Derfor betjener vi os af forskellige kiropraktiske behandlingsteknikker, både manuelle ledjusteringer og forskellige nænsomme bløddels behandlinger, således at teknikken altid passer til den aktuelle patient.

3
5
Kan alle tåle at blive behandlet kiropraktisk?

Ja det kan stort set alle. Sagt med det forbehold, at vores grundige udredning og undersøgelser, ikke har vist nogen kontraindikation for behandling.

Hos Kiropraktor-Ferdinandsen i Hillerød, mestrer vi mange forskellige kiropraktiske behandlingsteknikker således, at vi kan tilpasse behandlingen til den enkelte patient, hvad enten patienten er 0 eller 100 år gammel. Og vi har patienter i begge ender af aldersskalaen.

3
5
Hvad kan man forvente efter første kiropraktiske behandling?

Oftest vil man opleve en umiddelbar lettelse af symptomerne. Men kommer man med et gammelt problem som har været under opsejling længe, så kan man godt opleve at der kommer noget efterfølgende ømhed samme eller næste dag.

3
5
Hvorfor fortsætter en kiropraktor med at behandle efter at symptomerne er væk?

Her er det vigtigt at forstå, at kiropraktik ikke er er en symptombehandling, men er en funktionsbehandling. Vores arbejde går ud på at finde årsagen til smerterne og rette denne. Smerter er er som regel ikke problemet, men er kroppens alarmsystem som fortæller at der er noget galt. Det er så kiropraktorens opgave, at finde ud af hvad årsagen er, og rette denne.

Smerterne kan forsvinde ret hurtigt, men vores arbejde er ikke tilendebragt før korrektionen af de pågældende led er stabiliseret.

3
5
Hvad er det som siger ”knæk” når en kiropraktor justerer ens rygsøjle?

Man oplever oftest en karakteristisk lyd når en kiropraktor justerer rygsøjlen. Det er faktisk meget fredeligt. Det er blot udløsning af noget kvælstofilte, som er et produkt af leddets eget naturlige stofskifte, som udløses ved den kiropraktiske behandling. Et dårligt fungerende led vil producere mere kvælstofilte, og derfor larme mere end et velfungerende led.

3
5
Hvorfor anbefales kiropraktisk vedligeholdelses behandling?

Fejlfunktioner/subluxationer i rygsøjlen kan sagtens pågå uden at udløse symptomer. Smerter kommer først når skaden er sket og alarmen går. Dette kan man undgå ved regelmæssigt at få ryggen tjekket, og justeret de eventuelle fejlfunktioner inden alarmen går i gang og skaden bliver værre. Det er altid bedre at forebygge end at reparere!

3
5
Hvor længe har kiropraktikken eksisteret?

Kiropraktikken blev ”opfundet” og defineret i 1895 af D.D. Palmer i Davenport, Iowa, USA. Men ideen om at man kunne ”kurerer” forskellige dårligdomme, ved at behandle rygsøjlens led, kan spores helt tilbage til Hippokrates, lægekunstens stamfader i oldtidens Grækenland.

Den første kiropraktor i Danmark, var Sophus Larsen, som i 1920, etablerede sin praksis i Wenders gade i København. Han var uddannet på det som dengang hed Palmer School of Chiropractic. Det nuværende Palmer College of Chiropractic, som i dag er et fuldt akkrediteret universitet.

3
5
Hvor lang er en kiropraktors uddannelse?

Kiropraktoruddannelsen er en 5 årig universitetsuddannelse, efterfulgt af 1 år som turnusassistent, hvorefter man kan opnå dansk autorisation som kiropraktor.

Det siger vores patienter om os